HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Fortidsminde | Kanalbyggerne

Snekkenavne

“Snekke” er et vikinge- og middelaldernavn på et mindre fartøj bygget som et vikingeskib og særligt brugt som krigsskib og ledingsskib. Leding var dengang navn på en lovbefalet deltagelse i den danske flådestyrke på op mod tusinde skibe, som kongen kunne beordre i kamp. Hvert lokalområde skulle vedligeholde og bemande et skib og være klar, hvis kongen indkaldte flåden.

Snekken stod om vinteren i et skibshus – et “naust” – og det kostbare sejl opbevarede man gerne det sikreste sted: På loftet af kirken. Den “havn”, skibet tilhørte, kaldte vikingerne og middelalderfolkene for noget med “snekke”, fx “Snekketoft”. I 2005 havde man optegnet 103 af disse snekkenavne og særligt mange på Samsø. I alt otte navne af denne type. “Snekkeballe”, “Snekkebjerg” eller “Snekkehøj” er eksempler. Kig selv efter disse navne, fx i Nordby, hvor en gård hedder “Snekkehøj”.

Men – hvorfor findes navnene ofte lidt inde i landet på øen, og hvad har de skullet betyde? Det udforskes nu af Moesgård Museum ved Aarhus. Nogle af disse navne kan angive et udkigs- og varslingssystem, andre pladser for reparation af skibe eller nærhed til, hvor deres “havn” var.

Ledingsvæsenet var ikke bare en flådeorganisation til angreb og forsvar. Det var også et transportsystem. Der var dengang ikke ordentlige veje. Transport til søs var langt det mest effektive og billige.

Danmark blev i vikingetiden og begyndelsen af middelalderen opdelt i herreder. I nutiden har vi kommuner og regioner. Et herred var opdelt i et antal “skibener”, og hvert “skiben” havde pligt til under ledelse af en “styresmand” – en skibsfører – at udruste og bemande et ledingsskib og betale alle omkostninger i den forbindelse. Men det var kongen, der havde den øverste kommando over skibet eller snekken!

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk