HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Danmarkshistorie | Jættestuebyggerne

Når en dreng blev mand

Fra det vi i nutiden kalder Mellemøsten bredte kornavl og husdyrhold sig gennem tusinder af år ud over Europa. Ca. 4.000 før år 0 når landbruget Danmark og Bondestenalderen begynder. Den varer i 2.000 år og slutter, da bronzealderen begynder.

Men forskerne diskuterer nu, om det var ertebølletidens fangere og jægere, der lærte sig at være bønder. Eller om de blev drevet væk af bondefolk fra syd. DNA-analyser tyder på det sidste. Overalt, hvor den nye erhvervsform bredte sig, fulgte der en ny religion med. Vi kender ikke til stenalderbøndernes sprog, men det menes, at det sprog, som baskerne taler, ligger tæt på. Den nye religion byggede på troen på, at en modergudinde styrede, at de døde fik stor magt og boede i en underverden og at månen var afgørende for livet. Sådan tegner nogle forskere billedet af, hvad stenalderbøndernes tro gik ud på. Den var selvfølgelig langt mere omfattende og nuanceret. Det er svært at grave tro op af jorden! Og andre tolkninger kan snart komme til.

Men et forhold er vi temmelig sikre på. At et menneskeliv bestod af en række overgange til en ny livsfase: Fødsel og navngivning, voksenindvielse, nogle store livshandlinger, døden og eksistensen efter døden. Hvad fx med voksenindvielsen? Børn på 12 – 13 år var ikke børn mere. De skulle vies til at være voksne. Piger på en måde, drenge på en anden. Ritualet kendes fra folk over hele verden. I Danmark i nutiden hedder den konfirmation.

Men i bondestenalderen var denne situation – overgangsriterne mellem barndom og voksenværen – næppe så hyggelige som en moderne konfirmation. Hvordan kan vi dog kun gisne om. Her er et kvalificeret bud, der inddrager jættestuen. At opholde sig inde i jættestuens gravkammer mellem resterne af de afdøde formødre og -fædre er som at være midt i dødsriget. Al hvid farve, der ligner fuldmånens hvide skær, er tegn på liv. Når månens lys rammer inde i gravkammeret, er det liv, der trænger ind i dødsriget. En dreng på 13 år, der skal overgå til voksenlivet, må gå til de døde den nat over, hvor månens lys rammer ind i underverdenen. Han må turde kravle ind i stenkammerets huleunderverden. Holde ud der, og om morgenen, når solen bryder frem, vende tilbage som voksen. Når han igen kommer kravlende ud af gangen, er det tegn for hans slægt eller æt på, at han fødes en gang til. Kommer ud af sin mors livmoder endnu engang, men nu som voksen. At han klarede det og for altid vil være forbi barndommen.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk