HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Kanalbyggerne | Naturen

Træ

HVORDAN KAN TRÆ VISE TID?

Et snit gennem en træstamme kan fortælle historie. Når træet vokser, danner det en ring for hvert år. Nogle ringe er tykkere end andre. I gode vækstår er de tykkere, i dårlige tyndere. Over store områder kan de samme spor findes på andre træer.

Ved at studere prøver fra et nyfældet træ og sammenligne med prøver på meget ældre tømmer, kan man opbygge en oversigt over flere tusinde år, se tegning. På den måde kunne man tidsfæste Kanhave Kanal til år 726.

HVORFOR KAN NOGET TRÆ HOLDE SIG I TUSIND ÅR?

Alt biologisk stof nedbrydes, når det dør. Insekter, svampe og bakterier gør arbejdet. Det nedbrudte stof bliver derefter byggesten til nyt liv. Også træ omdannes til oprindelige bestanddele. Men nedbrydningen kan blive forsinket, eller gå i stå. Det skyldes særlige, iltfattige forhold som i en mose eller dybere, hvor der findes grundvand.

Tømmeret, der blev brugt i bunden af vikingernes kanal, lå i over tusinde år begravet i vand og vådt sand. Derfor ved vi nogenlunde, hvordan tømmeret var tildannet og samlet.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ ET EGETRÆ OG ET BØGETRÆ?

Bøgetræer har som regel retgroede stammer med glat, grålig bark, hvis de vokser tæt. Træet bredte sig i Danmark i løbet af bronzealderen for 3.000 år siden. Bøg er godt til møbler, køkkengrej, håndtag på værktøj og legetøj eller som slidstærk gulvbelægning. Eg har en ofte kortere, mere kroget stamme med mange, krogede grene og småkviste og en grov, rillet bark. Træet bredte sig i Danmark allerede i ertebølletiden for 7 – 8.000 år siden. Eg er godt og holdbart til bygningstømmer, bådbygning og er et vigtigt møbeltræ.

Men husk – træer formes af jordbunden, vejret og hvor tæt de vokser! Bøg og Eg kan derfor godt “bytte udseende”, men aldrig bladform.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk