HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Kanalbyggerne | Naturhistorie

Den tunge dykkerfugl

Ude på sten der rager op over vandfladen eller på bundgarnspæle ses tit en sort fugl med udbredte vinger. Det er en skarv, der tørrer vinger efter en række fangstdyk efter fisk. Skarven har også andre navne: Ålekrage, søravn, den sorte gås.
Enkeltvis eller flere i flok flyver skarven ud til fiskepladserne fra lidt før solen står op. Så følger et par timers fiskeri i ned til 20 meters dybde. De kan flyve over lange afstande for at komme til fiskevandet. I yngletiden fouragerer skarverne inden for en afstand af 20 – 25 kilometer fra kolonien. Så samsø-skarverne fouragerer ikke i Stavns Fjord, men ude i Kattegat.

Skarven svømmer af sted under vandet i 15 – 60 sekunder. Den er ikke oppe mere end 10 – 15 sekunder mellem hvert dyk. Med de kraftige fødder presser skarven sig springvis fremad. Halen virker som ror, så den i zig-zag kan jage langs bunden. Får den øje på en fisk, øger den farten og sluger byttet. Skarven fanger især fisk på munder 20 centimeter og først og fremmest de fisk, som forekommer i størst antal og er lettest at fange. Under fødesøgningen jager skarverne ofte efter fisk, der lever ved bunden så som fladfisk, ulk og ålekvabber. Er byttet større fx en fladfisk, som ikke lige kan sluges, må skarven op til overfladen for at få vendt fisken rigtigt.

Men ind imellem må den tørre vingerne. Skarven har næsten massive knogler, våde vingefjer og en stor, tømt luftsæk. Den er derfor tung og det hjælper på dykningen. Men med våde vingefjer går flyvningen dårligt. Derfor de stillesiddende “figurer” på sten og pæle.

Skarverne yngler i store kolonier, fx i trægrupper på små øer og holme. Deres gødning ætser træerne så meget, at de går ud. Det ligner en fantastisk skov fra en anden planet, hvor gødning og fiskerester regner ned og alt er farvet hvidgråt. Fiskerne er ikke så glade for skarverne, fordi de kan gøre indhug i de fisk, der går i bundgarnene. Men forskning har vist, at det samlet set ikke er det store tab, der sker. Et år fangede man 95.000 tons fisk i de indre, danske farvande. Skarven åd samtidig 15.000 tons, vel at mærke indbefattet en mængde “skidtfisk” fx ålekvabbe og ulk.

Skarven levede i Danmark allerede i jægerstenalderen (ertebølletid) og er en urgammel fugleart, som er fredet. Danmark har opgaven internationalt at beskytte skarven. I Stavns Fjord yngler der årligt omkring 3.000 par skarver på Yderste Holm og Kolderne. Det er Danmarks største skarvkoloni. Hvis hvert par får to unger på vingerne, vil der sammen med ungfugle fra året før, være omkring 15.000 skarver i Stavns Fjord midt på sommeren.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk