HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Kanalbyggerne | Naturhistorie

Den lille hval

Man sidder på færgen til Samsø eller i sin sejlbåd. Måske står man en sommeraften ved Vesborg Fyr eller på bakkerne ved Issehoved. Pludselig dukker der en 2 – 3 sorte trekanter op af vandet. Man når lige at se en sort ryg, så er dyret væk igen, for måske et halvt minut senere at dukke op igen et nyt sted tæt på. Det er som om dyret kommer op og runder ned i vandet igen i en bue. Det ser ud, som om dyret slår en kolbøtte. Derfor kaldes dyret også for “tumleren”. Det er marsvinet – vores mindste hval og den eneste hval, der er almindelig i de danske farvande. Det er marsvinet. Den bliver ca. så lang som et voksent menneske. Den er gråsort på ryggen og bugen er hvidlig. Marsvin er små og hurtige, og de kan ofte være svære at få øje på, især hvis der er bølger. En sommerdag med næsten havblik giver de bedste muligheder for at se hvalerne.

Når den lille hval ånder ud, lyder det som en “nysen” eller snøften. Marsvin er ligesom alle andre hvaler nødt til at komme op til overfladen for at ånde med jævne mellemrum. Marsvinet er udbredt langs det nordlige Atlanterhavs kyster. Marsvinet forekommer hyppigt i de indre danske farvande, men er dog sjælden ved Bornholm, i Øresund og Kieler-bugten. En bestandsopgørelse i sommeren 1994 skønnede, at der forekom ca. 270.000 marsvin i hele Nordsø- og Østersøområdet, heraf ca. 36.000 marsvin syd for Skagen.
Ser man en lille flok marsvin, er det sandsynligvis hanner. Ser man en stor og en lille, er det en mor med sin unge. Nyere forskning tyder på, at det sydlige Kattegat er kerneyngleområde for marsvinet. Marsvinets føde består af fisk, især småtorsk og hvilling, men også hvad der ellers måtte findes af fisk. Marsvinet dykker gerne ned til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinet er aktivt hele døgnet og dykker næsten lige så ofte om natten som om dagen. I danske farvande foretrækker marsvinene dybder mellem 20 og 40 meter. Marsvin kan holde sig neddykkede i op til ti minutter, men den hyppigste dykkerlængde er dog et til to minutter.

I parringstiden juli – august er dyrene meget aktive og ikke så sky som ellers. Efter 10 – 11 måneder føder hunnen en unge med en længde på 60 – 80 cm. og vejer 6 – 8 kg. Den dier i 8 måneder, og vokser til en vægt på 40 kg.

Engang var der en meget stor bestand af marsvin i Østersøen, og der foregik udvandring i store flokke herfra om vinteren og ind igen om foråret. I dag er der meget få marsvin tilbage i Østersøen, og de store vandringer ses ikke mere. Fangsten af marsvin begyndte for omkring 7.000 år siden og helt frem til at den blev fredet i forrige århundrede. Det var når hvalerne vandrede fra Østersøen ud mod Nordsøen og strømmede gennem de danske bælter, fx Lillebælt, at marsvinefangsten foregik. Gennemsnitsfangsten pr. år var 3 – 4.000 dyr i 1800-årene. Hvor mange marsvin stenalderjægerne tog de samme fangststeder ved vi ikke noget om. Bestandene i Kattegat og længere til søs har ikke østersøbestandens stærke vandredrift. Men marsvinene i dette område strejfer meget, af og til helt ud i Nordsøen.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk