HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø

Borgbyggerne

I ufredstider og krigsperiode byggede man borge til beskyttelse.

Men borge kunne også bygges for at vise borgherrens magt og herredømme.
I 1300-årene ombyggede og anlagde man 
mange borge og befæstninger på grund af ufreden i landet.

En af de helt store borgbyggere var Valdemar Atterdag. Han anlagde en række strategisk velanbragte borge i det rige, han med krig og snedig list samlede i sidste del af 1300-årene.

Der kendes 5 befæstninger eller borge på Samsø. En af dem er Vesborg, som Valdemar Atterdag byggede.
I dag er det meste af borgbanken styrtet i havet, men de imponerende voldgrave ses stadig.

Fangstfolkene

Da indlandsisen omkring 10.000 år før år 0 smeltede bort fra Nordeuropa, opstod vældige områder med et rigt plante- og dyreliv. Jægere og fangere drog frem over disse områder.

For 6. – 7.000 år siden stod havet omkring Samsø på grund af smeltevandet 3 meter højere end i nutiden.
Livsbetingelserne ændrede sig, nye plante- og dyresamfund bredte sig. Først og fremmest strømmede havdyr ind i de mange fjorde og bælter, fx sæler, hvaler og fisk, og i havet var der skaldyrsbanker med østers og muslinger.

Jægerstenalderens mennesker var fangstfolk og flyttede rundt efter årstider og fangstmuligheder.

Ved de indskårne kyster og de små øer i de lav-vandede fjorde er der fundet mange spor efter fangstfolkene, især deres redskaber af flint.

Kvinderne samlede muslinger, østers, urter, bær og tilså fiskeruserne. Mændene gik på jagt i skoven eller sejlede i udhulede lindestamme-kanoer ud til sælfangstpladser, eller hvor der
var godt fiske. Jagtvåben var hjortetaksøksen, harpunen, bue og pil.

Højbyggerne

I flere tusinde år havde man lavet redskaber af flint. I andre egne af Europa begyndte man at bruge metal. Først økser af rent kobber. Senere kobber blandet med tin, der bliver til bronze. Af bronze kan støbes våben som sværd og økse, redskaber som økse og mejsel, smykker som dekorerede plader, musikinstrumenter som de store signalhorn og personlige sager som barberknive og hårnåle.

Bronze skulle importeres, hvorimod flint fandtes i landet. Importørerne blev rige folk, som besad retten til store græsarealer til kvæg og får og boede i store halbygninger af træ. Eller de byggede skibe til langfart og handel.
Disse rige klanfamilier ønskede efter døden at blive mindet med store, græstørvsbyggede gravhøje.
Billeder og tegn hugget i sten forklarer om disse folks tro.

Da højene ikke blot var grave, men også tjente til at vise slægtens eller klanens magt, var det vigtigt, at den kunne ses af mange. Derfor valgte man at placere de store gravhøje nær befærdede veje.
Da det på den tid kunne være lettere at færdes til søs end til lands, ligger Samsøs bronzealder- gravhøje ofte på bakkestrøg ud mod havet, f.eks. 'Rævebakkerne' ved Sælvigbugten.

Jættestuebyggerne

En jættestue er et gravkammer bygget af mennesker omkring 3.200 år før år 0.

Kammeret var sat af meget store sten med to til tre store sten, kaldet overliggere, lagt som tag over kammeret. Mellemrummet mellem de store bæresten var fyldt ud af flade stenfliser, 'tørmur'.
Hele gravkammeret var dækket af en jordhøj. En gang af sten førte fra kammeret ud af jordhøjen.
Rundt om højen blev en kreds af randsten sat.

Gravkamrene blev brugt til begravelser gennem flere hundrede år. På de store randsten ved indgangen stillede man lerkar med ofre til guderne.

I Danmark er bevaret ca. 500 af de store jættestuer. De er fredede og beskyttede. På Samsø kendes 14 jættestuer.

Hvorfor navnet? I gamle dage troede man, at kun jætter, altså kæmper, kunne klare at bygge med så store sten.

Kalkmalerne

Da man byggede stenkirkerne i begyndelsen af middelalderen, blev væggene indvendigt udsmykket med billeder af de hellige, kristne historier fra det gamle og det nye testamente.

Senere i middelalderen, da man nyindrettede kirkerne med hvælvinger af teglsten, kom der nye billeder, ofte af helgener, som Sankt Kristoffer i Tranebjerg Kirke.

Ribberne på de nye hvælvinger blev ofte smykket med planteslyng, streger og vinkler.

Det var kalkmalerne, der stod for disse murbilleder. En mester og hans hjælpere udførte de billeder, som var aftalt med kirkens ejer, og blev betalt derfra.
Med pensler, de selv lavede, stod hjælperne på arbejdsstilladser og farvelagde mesters stregtegninger.

Murbilleder males direkte på de kalkede mure og hvælvinger. Farverne går i forbindelse med kalken. Det er derfor kalkmalerier.

Kanalbyggerne

I Norden brugte man i meget gammel tid at slæbe de lette skibe på ruller over korte landstrækninger. Det tog tid og krævede mange mænds arbejde.

Det kan også have foregået sådan på Samsøs smalleste sted mellem Stavns Fjord og Sælvig Bugt, men i år 726 - lige før vikingetiden – valgte man i stedet at grave en bred, vandfyldt grøft, altså en kanal, gennem området.

30.000 tons sten, sand og lerjord blev gravet bort. De steder, hvor udgravningens sider var af sand, der kunne skride ned, blev der bygget plankevægge.
Væggene bestod for det meste af flækkede egestammer, som man gennem huller gjorde fast med lange træpløkke og tilspidsede stolper. Kanalen er 11 meter bred og godt 500 meter lang og kan endnu ses i terrænet.

Kirkebyggerne

'Kirke' betyder 'Guds Hus' og er det sted, hvor den kristne tro dyrkes. Der er bevaret mange, meget gamle kirker i Danmark, de fleste bygget for godt 800 år siden og senere ombygget og udvidet.

Dybe fundamentgrøfter, fyldt med marksten, bar tykke mure af kampesten og teglsten. Kirken blev bygget øst-vest. Længst mod øst var den lille korbygning, hvor altret stod. Selve kirkerummet med døbefonden blev kaldt 'skibet' og havde indgang både på nord- og syd siden.

I et fritstående trætårn hang kirkeklokken.

I 1300- og 1400-årene blev kirkerne ombygget og udvidet. De gamle trælofter blev erstattet af hvælvinger af teglsten, og der blev udvidet med sakristi, våbenhus og tårn. Kirkens hvælvinger og mure blev dekoreret med religiøse billeder og dekorationer.

På Samsø findes 5 kirker fra middelalderen og 2 små, nye. De ældste dele af en samsk kirke er fra romansk tid, ca. fra år 1200. De havde fladt træloft og rundbuede døre og vinduer. Spor kan nogle steder endnu ses i murværket.

Møllebyggerne

På en stubmølle drejer hele møllehuset med kværne og teknik omkring 'stubben', den lodrette pille af tømmer, der bærer møllen.

Stubmøllerne havde deres storhedstid i 1700-tallet. Teknikken blev udviklet i Frankrig i 1200-tallet.

Møllen skulle ligge højt for at fange nok vind. Tømrere tilhuggede stub og bjælker til støtte for stubben og som bæring af de tunge kværne, aksler og hjul. Møllebyggeren konstruerede tandhjul, aksler, drev og vinger. Siderne blev bræddeklædt og taget tækket med halm.

Hvorfor navnet?
Oprindelig stod Brundby Stubmølle et andet sted i nærheden af byen, på en bakke der hedder 'Dansebjerg'. Sidst i 1600-tallet blev den i øvrigt flyttet til Samsø fra øen Endelave. Og i 1817 flyttet til sin nuværende plads på 'Kolhøj'.

Hvor mange stubmøller findes i nutiden?
I hele Danmark er bevaret 18 stubmøller, hvoraf nogle er flyttet til frilandsmuseer, andre - de fleste - ligger, hvor de blev bygget eller senest blev flyttet til. Som det skete med Brundby Stubmølle.

Skansebyggerne

En skanse er et forsvarsanlæg beregnet på at modstå angreb fra ildvåben og kanoner. Berømte er skanserne fra 1864 på Dybbøl Banke.

Militære ingeniører udarbejdede forslag til skansens placering. Lokalbefolkningen udførte arbejdet. Først gjaldt det udgravning af skansens voldgrav og opbygning af volde og beskyttelsesvolde. Dertil kom palisaden af tilhuggede træstammer, brystværn og eventuelle bygninger, først og fremmest krudtmagasinet, men måske også ly til mandskab og officerer.
Til sidst blev skansen 'bestykket' med et antal fæstningskanoner.

Samsøs placering midt i det sydlige Kattegat nær indsejlingen til Store og Lille Bælt giver øen en vigtig strategisk position. I en krigssituation, hvor det er vigtigt at bevare kontakten mellem landsdelene, skal øen sikres mod at fjenden går i land og besætter øen.

Da Danmark i 1801 kommer i krig mod England befæster man derfor Samsøs eneste havn, Langør, ved at bygge tre skanser, der kunne forsvare indsejlingen til havnen: en på Besser Rev, en på øen Kyholm og en på Lilleør.

Kanhave, mega

I Historieuniverset prøver man at bygge et stykke af Kanhavekanalens plankevæg i fuld størrelse.

Fortsæt, min ven...Se alle mega-rekvisitter

Byg kanalen

En kanalmodel bygges i sand. Så fyldes der vand i, så skibet kan bugseres igennem.

Fortsæt, min ven...Se alle eksperimenter

Træ

Hvordan kan træ vise tid?

Hvorfor kan træ holde sig i tusind år?

Hvad er forskellen på egetræ og bøgetræ?

Fortsæt, min ven...Se alle naturen

De fandt tusindårigt træ!

Fortsæt, min ven...

Mellem jernalderen og vikingetiden

Fortsæt, min ven...

Da konger kæmpede om magten

Danmark blev først samlet til et rige i vikingetiden. Kong Harald Blåtand lod den begivenhed nævne på den store runesten, der står ved Jelling Kirke.

Fortsæt, min ven...

Den lille hval

Fortsæt, min ven...

Den uovervindelige Angantyr

Da Angantyr var dreng frelste han havguden Hlers søn fra døden.

Hør historien fortalt i Historieuniversets fortællehule.

Fortsæt, min ven...Se alle fortællinger

Se Angantyrs høj

På vejen til stedet ser du 'Banehøj' eller 'Angantyrs Høj'.

Læg mærke til Skarverne ude i vandet. Du kan se mere til denne fugl i udstillingen i Samsø Naturskole.

Fortsæt, min ven...Se alle fortidsminder

Den tunge dykkerfugl

Ude på sten der rager op over vandfladen eller på bundgarnspæle ses tit en sort fugl med udbredte vinger. Det er en skarv, der tørrer vinger efter en række fangstdyk efter fisk.

Fortsæt, min ven...

Det nysgerrige dyr

Langs Samsøs nordøstlige kyst kan man være heldig og pludselig se et lille, rundt hoved med en kort snude stikke op af bølgerne 50 - 100 meter ude. Det er en spættet sæl, der ikke kan styre sin nysgerrighed.

Fortsæt, min ven...
 
Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk