HISTORIEUNIVERSET - Stifinder på Samsø
Møllebyggerne | Naturen

Vind og vejr

BLÆSER VINDEN LIGE MEGET FRA ALLE KANTER?

En vindrose viser som et gennemsnit over tyve år hvorfra vinden kom i den periode (1985-2004). Her er det i perioden december til februar og gældende for Samsø. Procentsatserne for de 12 retninger viser ikke perioder med vind-stille. Brundby Stubmølle vil køre godt inden for de grønne felter. Felternes retning viser den retning, vingerne i så fald skal vende. Tallene i de grønne felter viser, hvor mange dage møllen kunne køre optimalt. Vinterperioden er møllens travleste tid. For da tærsker gårdene det korn, man satte i lo eller i stak i august – september.

Det skal derefter males til mel og derfor bringes til mølle..

HVORDAN LÆSER MAN SKYERNE?

A. CIRRUS UNCINUS – højtliggende skyer med “kroge”. Godt vejr. Jævn til frisk vind. Møllen kører. Men en varmfront er på vej!

B. CUMULUS – jo højere beliggende, jo koldere temperatur. Godt vejr. Jævn til frisk vind. Møllen kører.

C. CUMULONIMBUS – bygesky bygger sig op – kan ligne en ambolt. Regn og kold luft falder ned og kan give kraftige vindstød. Mølleren skal være på vagt.

D. NIMBOSTRATUS – en varmfront fulgt af en koldfront er på vej. Hård vind til kuling kan ventes. Først går vinden fra vest om i syd eller sydøst, senere mod sydvest. Når koldfronten kommer, går vinden i nordvest på få øjeblikke. Derefter vil den være ujævn og stødende. Møllen standses, og vingerne låses. De må som hele tiden holdes drejet – “krøjet” – op mod vindretningen.

HVAD SKULLE MØLLEN MALE TIL MEL?

Hvilke planters frø – kærner – skulle en vind- eller vandmølle male til mel, dengang møllerne var i brug?

Her er fire gamle afgrøder:

  1. Hvede – dyrkes endnu meget. Melet bruges til brødkorn og grisefoder.
  2. Rug – dyrkes ikke så meget mere. Melet bruges i sær til rugbrød.
  3. Byg – dyrkes endnu en hel del. Kornet går især til grisefoder og øl.
  4. Havre – dyrkes ikke ret meget mere. Kærnerne valses især til havregryn og hestefoder.

Møllens kværne var specialiserede. Man kunne ikke bruge kværnene som det passede en. I en skråkværn malede man grovere mel til grisefoder. I en skallekværn rev man skallerne af bygkærner.

Økomuseum Samsø - Museumsvej 10, 8305 Samsø, tlf. 8659 2150, email: info@ecomuseum-samso.dk